Kikuyu og Luo...2 nye ord til din essentielle scrapbog!!
Altså for at være helt straight med dig så er Myanmar i Asien blevet ramt lige på kæben af et helvedes uvejr der menes at have ødelagt det umiddelbare liv for en million og dræbt mellem 50 og 100.000 mennesker! Set i det kameralys bliver Kenya’s problemer så nødt til at vige for her og nu hjælp. Og ligesom i Kenya er mad og telte er synlige eksempler på, at de store nødhjælps-organisationer fungerer med deres evne til at handle i stor skala og deres evne til at redde mange fra den umiddelbare død. Og de fortjener en stor håndsrækning for det!
Men når majsmel i sække, primusser og telte bliver erstattet af det langsigtede arbejde med at få indbyggere i underudviklede, under stimulerede og under demokratiserede områder til igen at fungere selvstændigt så er det at f.eks Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde bliver relevant!
Nå, sawa sawa så vidt så godt.
Jeg lovede en kort ganske kort om Kenyanernes stammetilhørsforhold. Og den får du her. Dingelinge ling det har ringet ind!!
Det er generaliseringer men HEY, hvem i vores eget land ville måske ikke påstå at fynboer overordnet set taler skægt (måske bortset fra dem selv,) at københavnske håndværkere har et forholdsvis dynamisk forhold til begrebet ’tid’ og at folk, der beboer enklaven Hellerup, har en tendens til at mene, at Pradabriller skubbet op i langt blonderet hår er en livs-essentialitet på linie med ordet ’skimmy’ samt seks cylindrede firehjulstrækkere på størrelse med en fuldvoksen blåhval…jeg spørger bare?
Derfor:
Der er 42 stammer i Kenya - de to største er Kikuyu’erne og luo’erne. Kikuyu’erne er i stor udstrækning forretningsfolket og dem, der udefra set har mange familier med store jordbesiddelser!
Luo’erne har - hvis ikke de er ludfattige, som de fleste andre kenyanerne - en tendens til at uddanne sig til læger, jurister og lignende.
Så er der selvfølgelig alle de andre mindre stammer herunder Luhya’ne som er typiske agerbrugere, og f. eks Massai’erne primært fra øst Kenya, der er et stolt kriger og kvægfolk og stadig er iskolde over for at bære de traditionelle dragter – også inde i Nairobi mens de behændigt har en Og så en masse andre stammer der enten holder sig for sig selv eller er antalsmæssigt inferiøre for den aktuelle konflikt.
Kenya gennemgik et chokperiode med flere hundredetusinder internt fordrevne flygtninge og over 1500 dræbte efter urolighederne ovenpå det skandaløst præsidentvalg december sidste år. Det har overordnet set været Kikuyu’er og Luo’er, der har dræbte og fordrevet hinanden på kryds og tværs gennem den sydvestlige del af landet.
Og jeg må indrømme at da jeg ankom til Nairobi for lidt over en uge siden og hørte om de netop overståede voldsorgier, om den ekstreme stats korruption og med egne rødsprængte øjne oplevede den utrolige fattigdom i slummen, så var min første tanke, at det her land er ved at blive centrifugeret fra hinanden som et afrikansk Balkan.
For det tragiske er, at Kenya jo var på rette vej FØR valgsvindelen i december. De seneste 10 år er landet gået fra at være et nærmest enevældigt styre under præsident Arab Moi til at være et land med fri presse og et reelt håb om jordreformer. Da Moi var præsident, blev han på 20 år sjovt nok landets største jordbesidder, så hans familie i dag råder over 10% af Kenyas enorme landområder. Det svarer til at Lars Løkke havde drukket en fadøl, røget en pakke smøger på statens regning OG havde tilranet sig hver eneste skide matrikel i hele det tidligere Frederiksborg amt!
Og det sidder i Kenya’nerne stadig hvilket kan have været medvirkende årsag til at folk gik sådan amok efter et valg der tydeligt havde tegn på svindel!
Men oveni det skal så også lægges at partiernes ungdomsorganisationer altså får Dansk Folkeparti ungdom til at ligne en skoleklasse til en flødebolle turnering. Mungiki er således en voldelig og mafiøskriminel finger af præsident Kibakis parti og de menes at være ansvarlifg for en stor del af selve volden og ildspåsættelserne i december og januar!
ER DU MED ENDNU?? Okay godt for det kan virke utrolig kompliceret når man står derude og taler med folk fra den ene og den anden lejr og med folk fra det ene og det andet sociale niveau skulle jeg hilse og sige!!
Jeg har haft en fantastisk oplevelse med PeaceNet gruppen som MS støtter. Forestil dig at stå med papbriller formet som lange rør og spille ’snævertsynet fodbold’ og bagefter finde ud af at folk rent faktisk virkelig tog temaet til sig og ivrigt gik i dialog om hvad der skal til for at kunne forsones med dem fra modstandernes stamme! Ret gyldent øjeblik!
Eller da vi i buldrende mørke i en flygtninge lejr med over 2000 fordrevne pludselig sidder i en klasse med 40 børn der sidder rundt om 2 (to) olielamper og forsøger at modtage undervisning i hold ser Rachel tage teten og udspørge de store børn om deres grumme oplevelser under konflikten for derefter at insistere på deres bud på hvordan de kommer videre. Og hvordan det virkede på de unge der fik talt ud og fik mulighed for t udtrykke ønske om had og frygt men i den grad også om igen at bo og leve i deres hjemstavn med de naboer de har al mulig grund til at frygte!
Og også at høre historierne om alle dem der var med til at fordrive andre om så nu fortryder og søger tilgivelse…..ja i helvede det lyder som en børnebog af Bubber men det er ikke desto mindre sandt! Jeg har talt indgående med så mange for mig fremmede mennesker og synes jeg har fået en flig af en større forståelse.. Folk ønsker TRODS det at være i konflikt med andre stammer (og vi taler store områder hvor alle huse er brændt ned og bestjålet ) stadig at vende hjem til deres nærområder og forsøge at leve side om side som Kenya’nere! Og derfor er det ikke et afrikansk Balkan men et skrøbeligt demokrati under opbygning der har brug for udefrakommende fødselshjælp!
Og det er det temmelig langsigtede og nogengange utaknemmelige arbejde MS har en fantastisk god forståelse for!
JA du skal melde dig som indsamler til søndag 18 maj!! JA jeg mener virkelig det gavner utroligt mange Kenyanere. JA….jeg lyder som én der stiller op til kommunalvalget i Tølløse men fuck nu det! Jeg er ambassadør for MS landsindsamlingen 2008 og hvis ikke du kan lide min stil så….få en anden til at melde sig som indsamler!! Bare vi bliver mange fordi jeg tror folk generelt værdsætter MS’ arbejde og gerne vil give penge men det kræver vi er rigtig mange derude på vejen i et par timer søndag den 18!!!
Meld dig og din skrup-herlige ven eller veninde på www.ms.dk
Jeg skriver mere når jeg kommer hjem!
Sawa sawa…kan én lastbil være en karavane?!
Godt så. Så kom jeg vi ud af Nairobi! Ud på landet. Ud hvor Mellemfolkelig Samvirke støtter og arbejder intenst sammen med den Kenyanske organisation PeaceNet som de næste uger skal køre en ’karavane’ gennem 14 mindre byer, der har været specielt ramt af voldelige sammenstød mellem stammegrupperinger.
Der bor nu internt fordrevne mennesker i teltlejre adskillige steder og mens den nye kenyanske regering skubber på for at rydde lejrene og dermed vise resultater så er der siger og skriver et kæmpe behov for at de fordrevne folk når en hvis form for forsoning inden de vender tilbage og kommer i kontakt og skal fungere i de samfund hvor de vil møde mange af de mennesker der fordrev dem!!
Sammen med det humane duracel batteri (jeg synes selv jeg er god til at tage en tørn mere selvom jeg er træt men ham her er en spektakulær blanding af Ulrik Wilbek, Wilson Kipketer og en Ford 5000!) Morten fra MS skal vi følge freds ’karavanen’ i et par dage og følge op på organiseringen af projektet og om de får det ønskede ud af alle de mange mange forsoningsdialoger. Ja nu skriver jeg godt nok karavane men det er fordi det er det store plakater de har med kameler på men det er kun en stor lastbilsbus!. Men tro mig: når 22 kenyanere i 17 til 28 alderen med musik, sang og intens snak føles som en bro af håb ude på de støvede og hysterisk hullede veje nær Naivasha.
Det er Rachel en bemærkelsesværdig kvinde sidst i 20’erne med der er leder af de 22 unge fra vidt forskellige stammer (hun er selv Kikuyu men prøver at undgå at folk skilter med deres stammebaggrund), som hun gennem sit kæmpe netværk har fundet i hele Kenya og som nu har forberedt sig i 2 uger på at komme ud og virke som fredsarbejdere.
Da vi møder dem på den store byplads i Naivasha er der allerede skruet godt op for reggae tonerne og vi kører med det samme….undskyld lad mig lige korrigere mig selv…der tales med det samme om at hente de dialog villige ude i lejren uden for byen i telt lejren hvor de fordrevne befinder sig. Men vi er altså i Afrika og hvis ikke man kan indstille sig på at ting altså tager lidt længere tid (læs en krig…undskyld det upassende udtryk) hernede så skal man altså finde sig et sted med en mere anal tilgang til tider og aftaler så som for eksempel skattekontoret i Nærum!
Men vi kommer efter lidt brassa snakken frem og tilbage afsted.
Jeg sad ved siden af Kassa fra Boran stammen, der vel uden at fornærme ham kan siges at have et mere arabisk udseende. Han kommer helt oppe nord fra, der hvor Kenya består af kvægfolk og rigtig gættet 99 ,4 procent SAND! Og de har ikke den frodige fauna som der er hernede tror jeg for da vi passerede en flok zebraer på selvmordsmission tværs over vejen råbte han til mig lige bagefter ’OG SE SMÅ NÆSEHORN’ – noget selv Jan Msungu Rødfjæs hér kunne se at det var en flok store vildsvin. Men jeg havde ikke hjertet til at korrigere ham. Det er jo hans oplevelse herregud. Jeg nænner heller ikke at fortælle folk fra Ribe der besøger mig i København at Fede Finn og funny Boys ikke bor på Amilienborg. Jeg lader dem blive i troen og giver dem mulighed for at have en stor oplevelse indtil de selv finder ud af det!
Efter en ½ times kørsel når vi Røde kors lejren med ca 2000 intern fordrevne Luo’er hvoraf mange har haft stærkt traumatiske oplevelser. Mungiki som er en letantændelig småkriminel politisk finger af den store Kikuyu gruppe var nogle af initiativtagerne til at jagte alle fra den mindre Luo stamme ud af byen, nedbrændte deres huse og dræbte flere hundrede! Så her er i hvert fald en stærk mistro til alt hvad Kikuyu’er står for.
Bussen fyldes langsomt op og vi kører tilbage til pladsen i byen, hvor Rachel og resten af gruppen har forberedt en række aktiviteter…..læs videre i morgen. + en lille briefing om de forskellige stammer! Hey du kan lære noget også! Husk i øvrigt at meld dig som indsamler til den 18 maj!! www.ms.dk - jeg kan afsløre at det virker!
Hey hva så Msungu??
Ja jeg er nu officielt udråbt som blegfis i Nairobi. Indrømmet min hud har nogenlunde samme pigmentering som en Ifö toiletkumme og jeg havde glemt at tage solcreme på i nakken i dag, hvilket har fået mig til at ligne en god kombo af Miss Piggy og ham den blonde skurk fra Die Hard 1 filmen.
Ja jeg er en Msungu OG HVAD SÅ? Jeg har da til gengæld lært at mestre det 3 dobbelte håndtryk ( du ved normal – lige over i – omvendt opad – og til slut - ud til de yderste fingeled og klemme en sidste gang) som får mig til at føle mig uendelig meget street når jeg hilser og taler med de mange mennesker Mellemfolkelig Samvirke samarbejder med i freds og forsoningsarbejdet her i Kenya.
Min dag 2 har på alle måder været en tropisk storm af sanseindtryk og møder med folk fra blandt andet organisationen PeaceNet som MS støtter og er partner med i arbejdet med at skabe dialog mellem de stærkt berørte stammer efter præsidentvalgs urolighederne i december og januar.
Sammen med min (gudskelov også hudfarve udfordrede J) utrættelige MS protegé Morten har jeg haft mulighed for at følge med ud i Kibera slummen i Nairobi der er afrikas største og kan jeg godt afsløre en overvældende dal fuld af bølgeplader, bambus pinde og sanitære forhold der rent lugtmæssigt nogle steder får minderne frem fra den tid jeg som landbrugsmedhjælper kørte gylle ud på de sprøde græsmarker!
Seriøs fattigdom og fritgående børn er en selvfølge her og alligevel må jeg sige at jeg igen og igen forbløffes over deres evne til altid at være pæne i tøjet til en grad hvor jeg selv nærmest virker som en usoigneret hvid asparges i trekking støvler og svedig t-shirt. Kenyanere er sgu et stolt folkefærd der ikke bare giver op fordi man nu engang er født i et skur klods op af en jernbanelinie!
Eftersom slummen har eksisteret i årtier er der også mere permanente bygninger her, som under urolighederne flere steder blev nedbrændt sammen med de spinkle markedspladsboder OG adskellige kirker! Nu er jeg er ikke troende i den forstand men det gør på en eller anden et ekstra stærkt indtryk når man går rundt i ruinerne af en udbrændt kirke især når man ved, hvor stor en betydning religion har på tværs af de kenyanske stamme grupper. I den bizarre indre logik en voldsspiral åbenbart har, så den store gruppe af Luo’er det som et tegn på korrumperet magt og religion da præsident Kibali blot 20 minutter efter valg resultatet (der var blevet stærkt manipuleret) løftede en bibel op da han blev svoret ind som landets leder. Halli hallo – bibel som magtsymbol – ild på kirker og tilhørende læge klinikker! Hvilket fik mange Kikuyuer til tilsvarende at brænde andre kirker ned som de mente havde relation til Luo’ernes præsidentkandidat Rhali Odinga.
Forvirret?? Jamen bare rolig det er jeg også!
Meget af mistænkliggørelsen og hadet går tilbage til kolonitidens inddragelse og kasten rundt med jord rettigheder – OG så selvfølgelig en parlementarisk korruption der gennemsyrer hele samfundet - jeg skal ikke trætte dig med detaljer nu – men det er alligevel virkelig svært for lille Msungu mig at forstå, hvordan folk der trods forskellige stammetilhørsforhold førhen har levet i nogenlunde harmoni med familier der giftede sig på tværs af etnicitet pludselig nu er i struben på hinanden. Og når man møder en fredelig mand som PeaceNet medarbejderen Khalitt og hører om deres arbejde med at skabe dialog
Det er som om badminton og volleyball afdelingen i Gudme på fyn pludselig blev stærkt mistænklige og konspiratorisk tænkende overfor hinanden men efter et gigantisk slagsmål til den årlige halfest igen skulle til at se fremad og tale sammen igen primært fordi der ikke er så mange andre steder at gå hen og ha’ et liv… JA det er en røvdårlig metafor og jeg får GOG på nakken når jeg kommer hjem men tro mig journalister elsker at stille spørgsmålet: ’Ja ja ja okay ja nå ja ja …men kan du beskrive hvad det minder om her i Danmark’?
I et community house (læs lidt større skur med tilhørende indhegnet gårdsplads) i Kibali slummen havde PeaceNet arrangeret dialog møde og her fik jeg mulighed for dels at møde en teatergruppe der insisterede på at jeg også skulle spille en rolle i deres lille opsætning og derudover Phillip som skulle vise sig at være en fantastisk inspirerende kapacitet som dialog skaber!
Først ’teatergruppen’ under ledelse af Ric, som kort instruerede mig i at komme ind som ’den der kom udefra og prøvede at løsne op for et grumt maleri af et elsket Kenya’. Forholdsvis simpel opgave som jeg selvfølgelig overspillede i en grad som ellers kun ses hvis Jørgen Reenberg og forangeren i JaConfetti går sammen på de skrå brædder. Jeg valgte også delvist at vende røven mod publikum, hvilket forvirrede resten af det udmærkede holdet en smule!
Efter forestillingen der sluttede med skønsang var der dialog møde i henved 3½ time. Vi mødte adskellige ofre der var blevet ramt af politiets kugler og flere der forklarede hvordan nogle havde frarøvet dem alt og tændt ild til deres skure. Og så hørte vi ikke engang om dem der havde dræbte familiemedlemmer. Hvordan kommer man til at leve videre side om side igen tænkte jeg og forestillede mig hvor haddock bitter man ville være i tiden fremover! Er der overhovedet håb for forsoning imellem de grupper? Og så kom Phillip på banen og med myndig ro og utrættelig spørgeteknik arbejdede han sig ind på forsamlingen for at få deres konkrete måder til at hele sårene. For alle os der har prøvet at være i parterapi mindst en gang mindede det meget om den enerverende introleg hvor man kun må sige possitive ting om den man i virkeligheden har lyst til at svinge en på tandsættet. Men det virker! Og gudskelov for det! Jeg havde mest lyst til at kysse Phillip men jeg var på fremmed territorium så jeg nøjedes med at give det 3 dobbelte hand shake …3 gange!
I morgen skal vi ud i landet og se hvordan MS og deres PeaceNet partner arbejder dér! Om Bill Gates vil at der er mulighed for at koble mig på nettet et sted så vil jeg skrive til dig igen om…alt muligt! Godnat og knuss….undskyld handshake!
Hey Kenya kalder du! Gå ind på www.ms.dk !!
Kære læser!
Jeg skriver til dig fra Nairobi! Ja du ved Karen Blixen, kaffe, Mount Kenya, giraffer, Bror Syfilis…hele svineriet! Jamen hvorfor spørger du! Hvorfor siger jeg så! Fordi denne følgende samtale fandt sted for cirka en måned siden i københavn:
Rar stemme jeg genkender i telefon: ”Kære Jan. Vil du være ambassadør for Mellemfolkelig Samvirkes landsindsamling den 18 maj?”
Mig: ”Øhhh …jeg står lige og er ved at ælte bolledej med græskarkerner…må jeg…”
Stemme: ”Indsamlingen går til freds og forsoningsarbejdet i Kenya…”
Mig:”…må jeg lige tage mine underbukser på?”
Rar men undrende stemme:”Øhhh…ja tak i den grad!”
Mig:” Da jeg var ung var jeg faktisk tæt på at rejse ud med Mellemfolkelig for at være med til at bygge pumbebrønde og alt det dér, men så begyndte jeg og fortælle jokes og så gik det ligesom ned af bakke med selvopofrelsen.
Stemme:” Øh er det her dén Jan Gintberg jeg taler med”?
Mig:” Ja det tror jeg nok…men jeg troede faktisk at Kenya var et homogent mønsterland i afrikansk sammenhæng…ja jeg ved godt der var uroligheder efter præsident valget i december mellem Kibaki og Raila Odinga sidste år men alligevel…decideret freds og forsoningsarbejde??”
1 måned senere 2 maj 2008.
Her sidder jeg så. Cirka et døgn efter jeg tog afsted fra København på et værelse i Kenyas hovedstad med nogle totalt højrøstede kaglende Ibis fugle uden for mit vindue og prøver at opsummere dagens møde med et Nairobi jeg ikke havde den vildeste fantasi om eksisterede og et MS der har ændret sin hjælpe strategi noget siden jeg var i kedeldragt i 80’erne.
Mellemfolkelig Samvirke har arbejdet i Kenya i adskellige årtier med primært at dygtiggøre landmænd og skolevæsnet. I det store hele en succeshistorie for i dag er Kenya – på deres niveau – et velproducerende landbrugsland der med egne kræfter er i stand til at levere fødevarer til en støt stigende befolkning.
De seneste år har MS så at sige sadlet om og arbejder i dag primært med at dygtiggøre befolkninger rundt om i verden i at blive bedre til at fastholde og bruge demokratiet for derigennem at opnå stabilitet og forbedrede forhold for de virkelig fattige. Og skabe fred og forsoning mellem de mange etniciteter som især afrikanske lande består af. Ja det lyder langhåret men vi taler altså om at kunne bruge et demokrati vi tager for givet, i omgivelser hvor regeringer kan være mere korrupte og magtliderlige end Henrik Quortrup er det på en hel almindelig onsdag inden deadline på Se og Hør.
SÅ HER ER JEG…råbte jeg med jetlag i mundvigen til den rare bamse Morten, der tog imod mig på MS’ kontor i udkanten af Nairobi her til morgen, hvorefter han gav mig en a) en kop kaffe i kategorien brandfarlig og b) derefter det største wake-up-Kenya-call man kan forestille sig i løbet af de næste 10 timer!
Først en introduktion til et Kenya, plaget af en decideret hadfyldt stemning mellem de største stammegrupperinger (Kikuyu’erne som den siddende præsident Kibaki tilhører og Luo’erne som udfordreren Rhali har dyppet sine gener i) (der er også andre stammer og meget historie du skal vide men klokken er mange og jeg skriver igen i morgen bare rolig!) og en situation der nærmest skriger på FREDS og FORSONINGSarbejde efter uroligheder, der kostede over 1000 livet og rystede Kenya i sin grundvold efter valget i december.
Derefter afsted ud gennem Nairobis tumultariske trafik for at besøge nogle af de lokale ’partnere’ MS støtter og arbejder med i deres helt konkrete arbejde på at få de førhen (nogenlunde) sameksisterende folkestammer til at begynde at tale sammen igen!!
Jeg sad med Dnana en 18 kvinde fra MS’ lokale partner Yike, der mens urolighederne var på sit højeste og stammerne fordrev hinanden intern i landet, med livet som indsats havde organiseret idræt og fodboldkampe blandt de unge for at skabe dialog mellem grupperne.
Jeg besøgte en af de mange flygtingelejre der er opstået efter at de store dominerende stammer har fordrevet hinanden fra huse og landområder. Her gik mænd hvileløst rundt og kvinder sad under ubeskriveligt uhumske og sølle forhold ofte 12-15 i hvert telt og ventede på …. (her må jeg sgu’ lige holde en pause og synke oplevelsen helt…herregud jeg troede faktisk ikke at Kenya havde den slags problemer) …. og ventede på grundlæggende at komme tilbage og leve det liv de havde før.
Men for at det kan ske skal der – hvis jeg må være så kæk at sige en hujende stor portion seriøs par terapi til før sårene er helet nok og mistænkeliggørelsen, frygten og vreden er bearbejdet nok til at Kenya igen er på fode.
Jeg tror virkelig på at Mellemfolkelig samvirkes arbejde hjælper big time i den proces! …Hey jeg skrev ’big time’ og jeg er krafteddeme 44 år!
Husk det nu! www.ms.dk Meld dig som indsamler til landsindsamlingen den 18 maj!
Roser for fred og forsoning